Inklusionspolitik på Landsgrav Friskole

Formålet med inklusionspolitikken er, at der skabes den bedst mulige ramme for skolens arbejde med at skabe inkluderende faglige og sociale fællesskaber på skolen. Vores inklusionspolitik er formuleret med udgangspunkt ”Den inkluderende skole”, Rasmus Alenkær.

Definition: Vi forstår inklusion som en vedvarende proces, der hele tiden finder sted i kraft af undervisningen og i kraft af skolens fællesskab. At være inkluderet betyder, at det enkelte barn:

  • Oplever sig selv som en del af klassens og skolens fællesskab
  • Føler sig værdsat og anerkendt som menneske
  • Deltager aktivt i undervisning og de øvrige aktiviteter på skolen
  • Har et højt læringsmæssigt udbytte relativt set

Ved placering af støttelærer- og specialundervisningsressourcer er skolen særligt opmærksom på elever, som er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Det kan være elever med kognitive og eksekutive vanskeligheder, såsom generelle indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser mv.

Inklusion handler ikke kun om den enkelte elev, men om gruppen: Derfor har vi fokus på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor rummelighed, ligeværdighed og respekt er bærende værdier. Det er ikke den enkelte lærers individuelle ansvar at skabe inkluderende fællesskaber – samspil mellem forskellige systemiske niveauer er nødvendigt.

Der er ingen faste skabeloner for, hvordan inklusion lykkes. En refleksiv og undersøgende tilgang til, hvordan vi møder elever i undervisningen, er en del af vores grundlæggende forståelse af arbejdet med inklusion. For den enkelte lærer og for teamet omkring eleven er det vigtigt, at vi har princippet om gensidig tilpasning for øje.

Vi involverer vores skolepsykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), når vi har brug for mere viden om et barns forudsætninger og adfærd. Skolepsykologen vil typisk foretage en række observationer og test og herefter udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som vendes med skole og forældre. PPV’en vil indeholde konklusioner og anbefalinger, som vi gør brug af i vores fortsatte arbejde med barnet.

Vækker PPV mistanke om en diagnose, er det skolens anbefaling, at der henvises til videre udredning i Holbæk Børnepsykiatri. En udredning af en mulig diagnose kan være væsentligt for at barnet mødes med den rette støtte. Derfor har vi også fokus på en tidlig dialog mellem de forskellige systemer, når en bekymring omkring et barns forudsætninger og adfærd vækkes. Vi oplever, at en diagnose er med til at skabe større forståelse for barnets vanskeligheder, både i skolen, hos forældrene og hos barnet selv. Denne forståelse kan både på den korte og den lange bane være afgørende for at barnet mødes med den rette pædagogiske tilgang. Dermed øger vi muligheden for at barnet får et godt skoleliv, hvor det har mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt – på sine egne betingelser.

Vi er meget opmærksomme på, at børn med diagnoser er lige så forskellige som alle andre børn. En del af det indre system er barnet selv: Under hensyntagen til alder og modenhed, bør barnet inddrages i samarbejdet og være klar over egne styrker og udfordringer.

Vi er som skole bevidste om, at der er grænser for inklusion: Nogle gange er det eneste rigtige, at eleven får et andet skoletilbud, fx på en specialskole med ekspertise, ressourcer og rammer, der bedre kan imødekomme barnets særlige behov. Grænser for inklusion kan også omhandle forældresamarbejdet: Det er nødvendigt, at skole og forældre trækker i samme retning, hvis et barn med vanskeligheder af faglig eller social karakter, skal inkluderes i skolens fællesskab. En åben og tillidsfuld dialog med gensidig respekt og empati er en forudsætning for, at skolen kan lykkes med opgaven.

Skønner vi, at et andet skoletilbud vil være en reel og attraktiv mulighed for barnet, så samarbejder naturligvis tæt med forældrene, så de hele vejen igennem er med i processen omkring at få visiteret eleven til et mere egnet skoletilbud. Vi er bevidste om, at det for forældre kan være en både tidskrævende og sårbar proces at skulle erkende, at ens barn har brug for et specialtilbud.

Inklusionspraksis på Landsgrav Friskole kan deles op i fire områder:

  • Ejerskab – hvad er vores fælles holdning til inklusionsopgaven?

På skolen dyrkes en fælles positiv holdning til arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor det er muligt for alle elever at føle sig inkluderet såvel socialt som fagligt. Vi er opmærksomme på, at vi har et særligt ansvar for ikke at stigmatisere elever i tale og adfærd. Vi tager som professionelle lærere og pædagoger ansvaret for at opretholde en positiv relation på os, og vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for eleverne, når det handler om at give plads til alle. Vi er bevidste omkring vores sociale ansvar som friskole.

  • Ressourcer – hvilke økonomiske, lokalemæssige og normeringsmæssige rammer har vi?

Økonomi: Vi modtager et inklusionstilskud på ca. 130.000 fra staten. Med dette tilskud forpligter vi os på at iværksætte inklusionsfremmende initiativer på skolen

Hvis en elev har behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte af et omfang på minimum 9 timer, kan der tildeles et tilskud efter gældende taxametertakster. Det er skolelederen, der i samspil med PPR, lærere og pædagoger vurderer, om et barn har brug for specialpædagogisk støtte.

I forbindelse med den årlige elevregistering 5. september indberetter skolen, hvilke elever der tildeles specialpædagogisk støtte af et omfang på minimum 9 timer. Taxametertaksten reguleres årligt ifm. ny finanslov og forhandling af koblingsprocenten. Tilskuddet er faldende pr. specialundervisningselev, og det er ikke fuldt ud dækkende for de lønudgifter, som skolen har i forbindelse med støtten til specialundervisningseleverne.

Lokaler: Vi har et lille lokale, der er forbeholdt specialundervisning af elever. I klasserne indrettes afskærmede arbejdspladser ved behov.

Normering: Normeringen kan svinge alt efter skolens ressourcer, antal elever med særlige behov og de økonomiske rammer.

Organisering – hvordan samarbejder vi om opgaven?

Fra skoleåret 2022/23 arbejder vi med CO-teaching, hvor lærer og støttelærer samarbejder ud fra 6 forskellige organiseringer af undervisning og støtte. Med CO-teaching ønsker vi at udnytte støtteressourcerne mere optimalt, samtidig med, at de elever, som støtten er særligt rettet mod, inkluderes bedre i klassens undervisning.

I undervisningen er lærerne opmærksomme på at inddrage metoder som fx cooperative learning, der med en tydelig struktur og rollefordeling eleverne imellem, understøtter et inkluderende arbejdsfællesskab. Der tages hensyn til den enkelte elevs behov og særlige aftaler om arbejdsmetoder, behov for pauser og lignende kan tages i brug. Fagligt søger den enkelte lærer at tilpasse undervisningsindhold og krav til den enkelte elevs behov.

I teamet omkring elever med særligt støttebehov er det hele teamets ansvar at følge op på den handleplan, der i fællesskab udarbejdes for eleven. Klasselærer og støttelærer er tovholdere for at sætte arbejdet med handleplan i gang, ligesom de også sørger for at der følges op på denne. Inklusionsvejleder deltager i arbejdet med at lave handleplaner.

Ved kontakt med eksterne ressourcer og ved særlige møder med forældrene involveres skolelederen. Denne deltager på møderne og skriver referat. Der tages referat fra alle møder angående elever med støttebehov, ligesom der også altid foreligger en dagsorden eller en beskrevet hensigt med mødet.

Der udarbejdes handleplaner for elever med særligt støttebehov samt for elever, der modtager specialundervisning.

Handleplaner for elever med særligt støttebehov:

I teamets samarbejde omkring udarbejdelse af handleplaner vurderes elevens faglige og sociale ressourcer og udfordringer. Handleplanen bredes ud til alle lærere omkring eleven, skoleledelse, forældre og eleven selv, hvis denne har alderen til det. I handleplanen indgår:

  • Status/sammenhæng: Faglig og social status. Elevens ressourcer beskrives. Elevens aktuelle vanskeligheder beskrives.
  • Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Beskriv sociale/faglige udviklingsmål for eleven.
  • Tegn: Hvordan kan vi registrere, at vi er på vej mod målene?
  • Tiltag: Støttens form og formål beskrives. Fælles tiltag i klassen/blandt lærerne beskrives. Hvordan kan forældrene bakke op om målene? Hvad skal eleven selv?
  • Evaluering: Hvornår og hvordan evalueres?

Referater og handleplaner opbevares altid i elevens mappe på kontoret.

Handleplaner for elever der tilbydes fagfaglig specialundervisning i form af fx læsekurser:

I specialundervisningsregi udarbejdes også handleplaner, som kommunikeres ud til elev og forældre. Efter hvert forløb i specialundervisningsregi evalueres elevens udbytte i et evalueringsnotat. Såvel handleplan som evalueringsnotat indsættes i mappe på kontoret.

I handleplanen indgår mål for forløbet og beskrivelse af undervisningens indhold, varighed og form. I evalueringsnotatet indgår en status på elevens faglige udvikling i henhold til handleplanens mål samt elevens motivation for specialundervisning. Der konkluderes også, om eleven vil få tilbudt specialundervisning i den kommende periode.

  • Kompetencer:

Faglige kompetencer og personlige egenskaber hos medarbejderne:

Lærere og pædagoger på Landsgrav Friskole er alle opmærksomme på, at en tydelig og anerkendende klasseledelse fremmer den fælles opgave med at skabe inkluderende fællesskaber.

Lærerne har redskaber til og erfaring med ledelse af klassers adfærd og relationer.

Inklusionsvejlederen er en lærer med særlige forudsætninger for at samarbejde og rådgive i forhold til inklusion af elever med særlige behov. Inklusionsvejlederen kan fx tilbyde observation af elev og undervisningssituation, sparring med lærer og coaching af elever samt samarbejde og rådgivning i forhold til handleplaner.

Specialundervisningslærere i hhv. dansk og matematik har særlige forudsætninger, fagligt såvel som personligt, for at varetage en specialundervisning, der motiverer og støtter elever med faglige vanskeligheder. Gennem kurser om elever med dansk- og matematikvanskeligheder har de tilegnet sig den nødvendige viden for at kunne målrette undervisningen.

Skolens læsevejleder tester elever for ordblindhed. I 3. klasse screenes alle elever, og herudfra besluttes det om der er elever, der skal testes mere grundigt. Elever med læse- og/eller skrivevanskeligheder tilbydes it-rygsæk, som vi søger gennem SPSU-styrelsen.

Motoriklærer tilbyder en times ugentlig motorisk træning til elever i indskoling, der har gavn af dette. Ydermere er motoriklærer tilknyttet 0. klasse en time om ugen.

Løbende efteruddannelse gennem individuelle kurser eller temaer på pædagogisk weekend ruster personalet til inklusionsopgaven.

Udefrakommende støtte som vi gør brug af:

  • PPR (psykolog, ergoterapeut, talehørepædagog)
  • Ekstern underviser i forbindelse med oplæring i brug af it-rygsæk
  • Sundhedsplejerske

Redskaber:

  • Vi gør blandt andet brug af tankegangen bag VækstModellen, modeller for CO-teaching samt redskaber fra TAKT af Helle Overballe.