Inklusion på Landsgrav Friskole

Formålet med inklusionspolitikken er, at der skabes den bedst mulige ramme for skolens arbejde med at skabe inkluderende faglige og sociale fællesskaber på skolen. Inklusionspolitikken omhandler primært vores arbejde med at inkludere elever med særligt støttebehov, der skyldes omfattende indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser mv.

At være inkluderet betyder, at det enkelte barn:

• Oplever sig selv som en del af fællesskabet
• Føler sig værdsat og anerkendt
• Deltager aktivt i undervisning og aktiviteter
• Har et godt læringsmæssigt udbytte relativt set

Det er ikke den enkelte lærers individuelle ansvar at skabe inkluderende fællesskaber. Samarbejde mellem interne og eksterne parter er afgørende: Lærere, pædagoger, ledelse, elever, forældre, PPR (skolepsykolog, talehørepædagog, motorikkonsulent), stat/kommune, børne- og ungepsykiatri, social sektor mv.)

Inklusionspraksis på Landsgrav Friskole kan deles op i fire områder:

Ejerskab – hvad er vores fælles holdning til inklusionsopgaven?

Børnesyn og fællesskab: LF er en rummelig skole, og vi er bevidste om vores sociale ansvar. Inklusion handler ikke kun om den enkelte elev, men også om gruppen: Derfor har vi fokus på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor rummelighed, ligeværdighed og respekt er bærende værdier.

Vi er opmærksomme på, at vi har et særligt ansvar for ikke at stigmatisere elever i tale og adfærd: Børn med indlæringsvanskeligheder, diagnoser mv. er lige så forskellige som alle andre børn! Vi gør os umage med at se barnet som et helt menneske.

Grænser for inklusion: Vi er som skole bevidste om, at det ikke altid er muligt at lykkes med at inkludere børn med særligt støttebehov i en almenklasse: Nogle gange er det eneste rigtige, at eleven får et specialiseret skoletilbud med den rette ekspertise og de nødvendige ressourcer og rammer.

Skønner vi, at et andet skoletilbud vil være en reel og attraktiv mulighed for barnet, så samarbejder naturligvis tæt med forældrene, så de hele vejen igennem er med i processen omkring at få visiteret eleven til et bedre skoletilbud. Vi er bevidste om, at det for forældre kan være en både tidskrævende og sårbar proces at skulle erkende, at ens barn har brug for et specialtilbud.

Hvis vi skal lykkes med at skabe et godt og inkluderende skoletilbud, er der grænser for, hvor mange børn med særligt støttebehov, der kan være i den enkelte klasse. Derfor er vi ved optagelse af nye elever opmærksomme på, om skolen og klassen vil kunne rumme en ny elev med et ekstra støttebehov.

Ressourcer – hvilke økonomiske, lokalemæssige og normeringsmæssige rammer har vi?

Økonomi: Vi modtager et inklusionstilskud på ca. 130.000 fra staten. Med dette tilskud forpligter vi os på at iværksætte inklusionsfremmende initiativer på skolen

Hvis en elev har behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte af et omfang på minimum 9 timer, kan der tildeles et tilskud efter gældende taxametertakster. Det er skolelederen, der i samspil med PPR, lærere og pædagoger vurderer, om et barn har brug for specialpædagogisk støtte. Tilskuddet er faldende pr. specialundervisningselev, og det er ikke fuldt ud dækkende for de lønudgifter, som skolen har i forbindelse med støtten til specialundervisningseleverne. Derfor er der også grænser for, hvor mange elever vi kan give de 9 timers støtte.

Lokaler: Vi har et lille lokale, der er forbeholdt specialundervisning af elever. I klasserne indrettes afskærmede arbejdspladser ved behov.

Normering: Vi afsætter ca. 60-70 uv-timer om ugen til inklusionsfremmende tiltag, som fx støttelærerfunktioner, specialundervisning, ordblindeundervisning og tolærertimer i 0. klasse. Normeringen kan svinge alt efter skolens ressourcer, antal elever med særlige behov og de økonomiske rammer.

Ved placering af støttelærere og specialundervisningsressourcer er skolen særligt opmærksom på elever, som er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.

Organisering – hvordan samarbejder vi om opgaven?

Der er ingen faste skabeloner for, hvordan inklusion lykkes. En undersøgende tilgang til, hvordan vi møder elever i undervisningen, er en del af vores grundlæggende forståelse af arbejdet med inklusion. For den enkelte lærer og for teamet omkring eleven er det vigtigt, at vi har princippet om gensidig tilpasning for øje.

Der udarbejdes handleplaner for elever med særligt støttebehov samt for elever, der modtager specialundervisning. I teamet omkring elever med særligt støttebehov er det hele teamets ansvar at følge op på den handleplan, der i fællesskab udarbejdes for eleven. Klasselærer og støttelærer er tovholdere for at sætte arbejdet med handleplan i gang, ligesom de også sørger for at der følges op på denne. Forældre orienteres altid om støttetiltag og handlingsplaner.

Vi forsøger at følge principperne for CO-teaching, når der er en støtteperson i klassen. Det betyder også, at de elever, der er tildelt støtte i 9 timer, ikke altid vil opleve støtten som 1:1. Vi følger principperne for at udnytte ressourcerne bedst muligt og for at give eleverne bedst mulige oplevelse af at være inkluderet i klassens læringsfællesskab.

Ved kontakt med eksterne ressourcer og ved særlige møder med forældrene involveres skolelederen. Denne deltager på møderne og skriver referat. Der tages referat fra alle møder angående elever med støttebehov, ligesom der også altid foreligger en dagsorden eller en beskrevet hensigt med mødet.

Kompetencer:

Faglige kompetencer og personlige egenskaber hos medarbejderne:

Lærerne har redskaber til og erfaring med ledelse af klassers adfærd og relationer. Lærere og pædagoger på Landsgrav Friskole er alle opmærksomme på, at en tydelig og anerkendende klasseledelse fremmer den fælles opgave med at skabe inkluderende fællesskaber.

Løbende efteruddannelse gennem individuelle kurser eller temaer på pædagogisk weekend ruster personalet til inklusionsopgaven.

PPR:

Vi involverer PPR, når vi har brug for sparring og bedre fælles forståelse for et barns forudsætninger og adfærd. Hvis forældre, skole og psykolog ser behov for dette, vil der blive indledt et forløb, hvor skolepsykologen observerer barnet i undervisningen og laver relevante test og screeninger. Herefter udarbejder skolepsykologen en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som vendes med skole og forældre. PPV’en vil indeholde konklusioner og anbefalinger, som vi gør brug af i vores fortsatte arbejde med barnet.

Vækker PPV mistanke om en diagnose, vil det ofte være skolens anbefaling, at der henvises til videre udredning i børnepsykiatrien. Det vil typisk være mhp. udredning af opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD eller ADD eller autismespektrumforstyrrelser. Vi oplever, at en diagnose ofte kan være med til at skabe større forståelse for barnets vanskeligheder, både i skolen, hos forældrene og hos barnet selv. Denne forståelse kan både på den korte og den lange bane være afgørende, for at barnet mødes med den rette pædagogiske tilgang. Dermed øger vi muligheden for at barnet får et godt skoleliv, hvor det har mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt – på sine egne betingelser.

(Vores inklusionspolitik er formuleret med udgangspunkt ”Den inkluderende skole”, Rasmus Alenkær.)