Trivsel og antimobbestrategi - Landsgrav friskole

VÆRDIGRUNDLAG

Skolens bygger på Grundtvigs menneskesyn, hvor ethvert menneske ses som et unikt individ, der skabes og udvikles i mødet med fællesskabet. Det forpligtende fællesskab, hvor alle i tale og handling tager ansvar for hinanden, danner derfor udgangspunkt for skolens trivselspolitik og antimobbestrategi.

TRIVSELSMÅL

Vi ønsker at skabe et forpligtende fællesskab, hvor alle elever:

er glade for at komme i skole
oplever at blive værdsat som mennesker.
oplever skolen som et trygt og rummeligt sted.
udvikler venskaber og nære relationer.
udvikler sig faglig og oplever lyst til læring.
føler ansvar for at passe på skolen og på de andre.
tager aktiv del i skolens fællesskab.

HVAD FORSTÅR VI VED TRIVSEL?

Et barn som trives viser gåpåmod og glæde ved livet. Barnet formår på en positiv måde at indgå i læringsfællesskaber og andre sociale fællesskaber. Barnet evner at danne gode relationer til andre mennesker.

En klasse som trives er præget af et trygt fællesskab med en rummelig tilgang til forskelligheder og med en indbyrdes respekt for hinanden. Der kan både leges og arbejdes på kryds af tværs, og der er en aktiv og engageret indstilling til skolearbejdet.

ANSVAR FOR TRIVSEL

Alle børn og voksne på og omkring skolen er bevidste om at tage ansvar for trivslen gennem den måde, hvorpå man taler til, om og med hinanden.

Bestyrelsen godkender skolens trivselspolitik. Bestyrelsen følger op på om skolens ledelse arbejder, for at trivselspolitikken er en aktiv del af skolens hverdag. Bestyrelsen præsenterer forventninger til skolehjemsamarbejdet på intromødet for kommende forældre.
Skolens ledelse har ansvar, for at skolens trivselspolitik er kendt af alle på skolen. Skolens ledelse sørger for, at trivselspolitikken løbende evalueres med inddragelse af bestyrelse, elevråd og lærere/pædagoger. Skolens ledelse sørger for, at der er de nødvendige rammer og kompetencer, så trivselsarbejdet kan lykkes.
Klasselæreren er særligt forpligtet til løbende at arbejde med klassens og det enkelte barns trivsel med udgangspunkt i skolens trivselspolitik og antimobbestrategi.
Lærere og pædagoger er bevidste om, at de gennem deres valg af undervisningsformer og aktiviteter fremmer rummelige og trygge fællesskaber.
Forældrene tager aktivt ansvar for klassens og skolens forpligtende fællesskab. Forældrene udviser tillid til lærere og pædagogers arbejde med børnenes og klassens trivsel og er indstillede på at gå i konstruktiv dialog, hvis der opstår udfordringer i forhold til trivslen.
Elevrådet involveres løbende i arbejdet med trivselspolitikken jf. elevrådets vedtægter, som beskriver, at elevrådsarbejdet skal understøtte skolens formål og medvirke til at skabe en god skole.
Eleverne har ansvar for at være gode klassekammerater og for at bidrage til en god skolekultur gennem deres adfærd. Elever tager ansvar for andre elever ved at involvere voksne, når det er nødvendigt.

”Klasselæreren skal være opmærksom på klassens trivsel og undersøge om alle har det godt. Hvis der er problemer i en klasse, skal klasselæreren holde individuelle samtaler og tage det op med de involverede parter.” Elevrådet 2017

EN TRIVSELSFREMMENDE SKOLEKULTUR

Vi ser følgende dele af vores hverdag og skoleår som særligt trivselsfremmende, idet de på forskellig vis bidrager til at opfylde skolens trivselsmål:

Den daglige morgensang styrker en skolekultur præget af fællesskab.
Vi har venskabsklasser, som styrker relationerne på tværs af klasserne.
Vi har legepatrulje, der planlægger aktiviteter for de yngste i to frikvarter om ugen.
Vi har fordybelsesdage, hvor der arbejdes på tværs af klasser og aldersgrupper.
I 7.-9. klasse undervises der i livskundskab på tværs af de tre klasser.
Klasselærerne arbejder med mål for klassens trivsel sammen med eleverne.
Klassens trivsel og udvikling tages løbende op på forældremøderne.
Fælles foredrag for alle forældre afholdes ca. en gang om året med emner inden for opdragelse, børns udvikling, sociale medier og lignende.
Vi har lejrskole hvert år for alle klasser fra 2.-9. klasse.
SFO afholder koloni i sommerferien.
Vi laver undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år.
Der afholdes mange fælles arrangementer i løbet af skoleåret fx skolefest, fastelavnsfest, Landsgrav-legene, julefest og markedsdag mv.
Vi anvender VækstModellen som ramme om skolens forskellige samtaler med og om børn.
Klasselærer afholder årlige trivselssamtaler med sine elever.
Lærere og pædagoger træder aktivt ind og mægler i alvorlige konflikter mellem børnene.
Børn lærer at håndtere mindre alvorlige konflikter selv. Helt små konflikter ryger i ”pytkassen”.
Forældrene nedsætter aktivitetsudvalg, som har til formål at afholde 2-3 klassearrangementer om året.
Der holdes fødselsdage efter princippet hele klassen eller alle drenge/piger.
Der laves legegrupper i indskolingen efter ganske overkommelige principper så alle kan være med.
Der undervises i kommunikation på de sociale medier allerede fra de små klasser.
Årlige skolehjemsamtaler, hvor barnets trivsel er i fokus.
Løbende dialog om skolens liv, kultur og undervisning på lærermøder, trinmøder og sfo-møder.

”Vi er en lille skole. Alle ved, hvem alle er. Der er altid nogen, som opdager det og tager sig af det, hvis der er en, som bliver drillet”. Elevrådet 2017

NÅR ET BARN MISTRIVES

Mistrivsel kan skyldes mange ting: Ensomhed, familieomstændigheder, sygdom, mobning mv. Et barn, som mistrives over længere tid, kan agere på forskellige måder. Det kan blive udadreagerende og opfarende eller indelukket og passivt.

Mistrivsel vil ofte påvirke barnets selvværd, og dets relationer til klassekammeraterne kan blive svage eller ligefrem negative. Barnet kan udvise en udpræget mangel på interesse for skolen, og den faglige udvikling kan gå i stå. Barnet kan vægre sig ved at skulle i skole, have ondt i maven og afvise at lave legeaftaler.

Handlingsplan når et barn mistrives:

Klasselærer kontakter forældre / forældre kontakter klasselærer.
Klasselæreren tager en samtale med eleven og/eller klasselæreren kontakter hjemmet for aftale om et møde.
Ved mødet deltager forældre, klasselærer, evt. øvrig lærer, skoleleder og evt. eleven selv, alt efter alder og problematik.
Eksterne ressourcepersoner inddrages eventuelt, fx sundhedsplejerske eller skolepsykolog.
Formålet med mødet er at i indgå fælles aftaler om, hvordan de forskellige parter støtter barnet og evt. dets omgivelser, så barnets trivsel bliver bedre.
Mødet munder ud i et skriftligt referat, hvori den fælles handlingsplan beskrives.

SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT

Som skole har vi skærpet underretningspligt, hvis et barn mistrives alvorligt. Procedure ved underretningspligt:

Klasselærer og ledelse, samt evt. øvrige lærere og SFO drøfter problemet.
Problemet forsøges løst jf. ovenstående handlingsplan for mistrivsel. Skønnes det nødvendigt udarbejdes en underretning til kommunen.
Klasselærer og ledelse drøfter problemstillingen og aftaler videre forløb.
Forældrene indkaldes til orienterende møde med skoleleder og klasselærer. Alt efter elevens alder, deltager også denne. På mødet meddeles, at underretning videresendes til Slagelse Kommune. Kopi af underretning udleveres til forældrene.
Underretning sendes til Slagelse Kommune. Kopi af underretning opbevares på skolen, indtil det skønnes, at det ikke længere er relevant. Når eleven forlader skolen, skal kopien slettes.
Skolen orienteres i nogle tilfælde om det videre forløb. Fx kan der blive tale om tværfaglige møder mellem skole, forældre, barn og sagsbehandler.

NB. Der kan være undtagelser i forløbet, hvis det er til barnets bedste iflg. alm. regler for underretning.

MOBNING

Mobning vil altid føre til mistrivsel. Alvorlig mobning kan sætte dybe spor, som rækker langt ind i voksenlivet – først og fremmest hos den mobbede, men også hos mobberne og resten af klassen. Mobning handler ikke om onde børn, men om børn, som har opbygget onde mønstre.

Da mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning, har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) formuleret 8 tegn, som er væsentlige karakteristika ved mobning:

Når drilleri ikke længere er for sjov
Når konflikter ikke længere kan løses
Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
Når fællesskaberne er præget af utryghed
Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
Når fællesskabet mangler empati
Når fællesskabet er præget af magtubalance
Når fællesskabet er præget af ensomhed

De 8 tegn kan findes i uddybet form på DCUM’s hjemmeside.

Mobning kan foregå på mange forskellige måder. Det kan være verbalt (fx øgenavne), socialt (fx blive udelukket eller ignoreret), materielt (fx få sine ting ødelagt eller gemt), psykisk (fx blive presset eller truet) eller fysisk (fx blive slået eller sparket).

DCUM skriver, at mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre udstødes som uværdige medlemmer. ”Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer”.

Mobningen kan udspille i skolen og i fritiden, herunder på de sociale medier. Digital mobning adskiller sig ifølge DCUM fra anden mobning på en række punkter:

Digital mobning foregår online på steder, hvor børnene opholder sig en stor del af deres fritid. De kan have en oplevelse af ikke at kunne undslippe mobningen.
Digital mobning foregår ofte offentlige steder, hvor barnet bliver ekstremt eksponeret, og det kan forstærke følelsen af at miste kontrol. Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og det øger barnets usikkerhed i forhold til at kunne stole på sine omgivelser.
I digitale konflikter er rollerne nogle gange mere flydende, idet det ofte er være de samme børn som mobber og bliver mobbet.

”Mobning og drilleri er forskelligt. Det er mobning, når man bliver drillet hver dag, selvom man siger stop. Det kan også være mobning, hvis man bliver holdt uden for”. Elevrådet 2017

HVIS MOBNING FINDER STED

Alle omkring barnet – forældre, personale, elever – har pligt til at gribe ind, hvis mobning finder sted. Da ikke to sager er ens, kan der kun vanskeligt gives en præcis opskrift på, hvilke tiltag som sættes ind for at stoppe mobning. Det allervigtigste er at slå fast, at der altid skal handles og gribes ind, når et barn oplever mobning. De voksne på skolen skal være meget tydelige i forhold til at mobning ikke accepteres. Den indgribende indsats vil næsten altid bestå af tiltag, der både retter sig mod den enkelte og mod klassen.

Følgende overordnede led kan indgå i den indgribende indsats:

Klasselæreren tager en samtale med eleven og kontakter elevens forældre.
Klasselæreren afdækker mobningen, fx gennem individuelle samtaler i rækkefølge mobbeoffer, medløbere, mobbere. Der iværksættes observation af elevgruppen i en periode for bedre at kunne beskrive mønstrene.
Klasselæreren involverer klasseteamet og skolelederen (evt. blot på informationsplan) i forhold til nødvendige tiltag for at standse mobningen. Der kan hentes inspiration til tiltag på DCUM’s hjemmeside, fx http://dcum.dk/artikler-og-debat/saadan-kan-skolen-forebygge-og-haandtere-mobning og andre lignende steder.
Klasselæreren, evt. klasseteamet, udarbejder en skriftlig handlingsplan, som beskriver, hvilke tiltag, der igangsættes for at standse mobningen. Planen indeholder tidsplan for evaluering af tiltagene samt overvejelser om, hvad der skal ske, hvis problematikken fortsætter efter de forskellige tiltag er gennemført.
Klasselæreren orienterer forældre, klassens lærere samt skolelederen om handlingsplanen, og tiltagene sættes i værk.

Landsgrav Friskole/september 2017