“TRÆD VARSOMT – HER BLIVER MENNESKER TIL”

Vores antimobbestrategi hviler på skolens værdigrundlag og det grundtvig-koldske menneskesyn, hvor ethvert menneske ses som et unikt individ, der skabes og udvikles i mødet med fællesskabet. Alle – børn som voksne – forventes at bakke op om skolens værdigrundlag og tage ansvar for det forpligtende fællesskab. Vi ønsker, at skolens og klassernes fællesskab er kendetegnet ved de fem tegn i vores LF-high five. Læs mere om dette under menupunktet Om skolen og Fællesskabet.

ET BARN I TRIVSEL

• er glad for at komme i skole!
• føler sig som en del af klassens fællesskab
• byder positivt ind i skolens fællesskab
• formår at danner gode venskaber og relationer
• udvikler sig fagligt og vil gerne lære

NÅR ET BARN MISTRIVES

Mistrivsel kan skyldes mange ting: Ensomhed, familieomstændigheder, sygdom, mobning mv. Et barn, som mistrives over længere tid, kan agere på forskellige måder. Det kan blive udadreagerende og opfarende eller indelukket og passivt.

Mistrivsel vil ofte påvirke barnets selvværd, og dets relationer til klassekammeraterne kan blive svage eller ligefrem negative. Barnet kan udvise en udpræget mangel på interesse for skolen, og den faglige udvikling kan gå i stå. Barnet kan vægre sig ved at skulle i skole, have ondt i maven og afvise at lave legeaftaler.

Handlingsplan når et barn mistrives:

• Klasselærer kontakter forældre / forældre kontakter klasselærer.
• Klasselæreren tager en samtale med eleven og/eller klasselæreren kontakter hjemmet for aftale om et møde.
• Ved mødet deltager forældre, klasselærer, evt. øvrig lærer, skoleleder og evt. eleven selv, alt efter alder og problematik.
• Eksterne ressourcepersoner inddrages eventuelt, fx sundhedsplejerske eller skolepsykolog.
• Formålet med mødet er at i indgå fælles aftaler om, hvordan de forskellige parter støtter barnet og evt. dets omgivelser, så barnets trivsel bliver bedre.
• Mødet munder ud i et skriftligt referat, hvori den fælles handlingsplan beskrives.

SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT

Som skole har vi skærpet underretningspligt, hvis et barn mistrives alvorligt. Procedure ved underretningspligt:

• Klasselærer og ledelse, samt evt. øvrige lærere og SFO drøfter problemet.
• Problemet forsøges løst jf. ovenstående handlingsplan for mistrivsel. Skønnes det nødvendigt udarbejdes en underretning til kommunen.
• Klasselærer og ledelse drøfter problemstillingen og aftaler videre forløb.
• Forældrene indkaldes til orienterende møde med skoleleder og klasselærer. Alt efter elevens alder, deltager også denne. På mødet meddeles, at underretning videresendes til Slagelse Kommune. Kopi af underretning udleveres til forældrene.
• Underretning sendes til Slagelse Kommune. Kopi af underretning opbevares på skolen, indtil det skønnes, at det ikke længere er relevant. Når eleven forlader skolen, skal kopien slettes.
• Skolen orienteres i nogle tilfælde om det videre forløb. Fx kan der blive tale om tværfaglige møder mellem skole, forældre, barn og sagsbehandler.

NB. Der kan være undtagelser i forløbet, hvis det er til barnets bedste iflg. alm. regler for underretning.

MOBNING

Mobning vil altid føre til mistrivsel. Alvorlig mobning kan sætte dybe spor, som rækker langt ind i voksenlivet – først og fremmest hos den mobbede, men også hos mobberne og resten af klassen. Mobning handler ikke om onde børn, men om børn, som har opbygget onde mønstre.

Da mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning, har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) formuleret 8 tegn, som er væsentlige karakteristika ved mobning:

• Når drilleri ikke længere er for sjov
• Når konflikter ikke længere kan løses
• Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
• Når fællesskaberne er præget af utryghed
• Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
• Når fællesskabet mangler empati
• Når fællesskabet er præget af magtubalance
• Når fællesskabet er præget af ensomhed

De 8 tegn kan findes i uddybet form på DCUM’s hjemmeside.

Mobning kan foregå på mange forskellige måder. Det kan være verbalt (fx øgenavne), socialt (fx blive udelukket eller ignoreret), materielt (fx få sine ting ødelagt eller gemt), psykisk (fx blive presset eller truet) eller fysisk (fx blive slået eller sparket).

DCUM skriver, at mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre udstødes som uværdige medlemmer. ”Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer”.

Mobningen kan udspille i skolen og i fritiden, herunder på de sociale medier. Digital mobning adskiller sig ifølge DCUM fra anden mobning på en række punkter:

• Digital mobning foregår online på steder, hvor børnene opholder sig en stor del af deres fritid. De kan have en oplevelse af ikke at kunne undslippe mobningen.
• Digital mobning foregår ofte offentlige steder, hvor barnet bliver ekstremt eksponeret, og det kan forstærke følelsen af at miste kontrol. Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og det øger barnets usikkerhed i forhold til at kunne stole på sine omgivelser.
• I digitale konflikter er rollerne nogle gange mere flydende, idet det ofte er være de samme børn som mobber og bliver mobbet.

HVIS MOBNING FINDER STED

Alle omkring barnet – forældre, personale, elever – har pligt til at gribe ind, hvis mobning finder sted. Da ikke to sager er ens, kan der kun vanskeligt gives en præcis opskrift på, hvilke tiltag som sættes ind for at stoppe mobning. Det allervigtigste er at slå fast, at der altid skal handles og gribes ind, når et barn oplever mobning. De voksne på skolen skal være meget tydelige i forhold til at mobning ikke accepteres. Den indgribende indsats vil næsten altid bestå af tiltag, der både retter sig mod den enkelte og mod klassen.

Følgende overordnede led kan indgå i den indgribende indsats:

• Klasselæreren tager en samtale med eleven og kontakter elevens forældre.
• Klasselæreren afdækker mobningen, fx gennem individuelle samtaler i rækkefølge mobbeoffer, medløbere, mobbere. Der iværksættes observation af elevgruppen i en periode for bedre at kunne beskrive mønstrene.
• Klasselæreren involverer klasseteamet og skolelederen (evt. blot på informationsplan) i forhold til nødvendige tiltag for at standse mobningen. Der hentes inspiration til tiltag hos DCUM og Red Barnet. 
• Klasselæreren, evt. klasseteamet, udarbejder en skriftlig handlingsplan, som beskriver, hvilke tiltag, der igangsættes for at standse mobningen. Planen indeholder tidsplan for evaluering af tiltagene samt overvejelser om, hvad der skal ske, hvis problematikken fortsætter efter de forskellige tiltag er gennemført.
• Klasselæreren orienterer forældre, klassens lærere samt skolelederen om handlingsplanen, og tiltagene sættes i værk.