I relation til Grundtvigs begreber om livsoplysning, det levende ord og den levende vekselvirkning vil vi i skoleåret 2017-18 igangsætte et forløb, hvor fire
lærere i fællesskab med de tre udskolingsklasser har livskundskab sammen. Vi vil gerne blande klasserne for at styrke det faglige fællesskab og åbne op for
nye sociale fællesskaber, ved at eleverne arbejder på tværs af klasserne i både gruppearbejde, debatter og diskussioner.

Idégrundlag

På Landsgrav Friskole bygger vores undervisning og kultur på Grundtvigs forestilling om det levende ord og den levende vekselvirknings betydning for det
enkelte menneskes forståelse af sig selv og sin historie. Det levende ord handler om at tale til og med hinanden, for i kraft af samtalerne bliver man som
menneske bevidst om sin egen og andres personlighed, og man bliver bevidst
om den fælles historie, vi alle er skrevet ind i.
Når Grundtvig bruger ordet levende handler det om at gøre opmærksom på den mulighed for forandring og udvikling, der ligger i mødet mellem mennesker og mødet med vores historie. Når elever og lærere taler sammen i skolen sker det derfor i et ligeværdigt møde, hvor den gensidige respekt og interesse
for hinandens synspunkter er essentielt for at mødet er frugtbart og udviklende for alle parter.

For Grundtvig var skolens opgave først som sidst livsoplysning. Hvorfor er vi her? Hvorfor lever vi vores liv, som vi gør? Hvad er meningen med livet?
Spørgsmål, som vi aldrig kan få de fulde svar på, men som vi alligevel må søge at besvare for at blive klogere på livet – både det nære liv, det liv andre lever,
det liv der har udspillet sig gennem tiden, og det liv vi ønsker for fremtiden.

Formål

Formålet med faget livskundskab i udskolingen er først og fremmest livsoplysning. Faget skal åbne op for samtaler, som er præget af filosofiske, etiske, moralske og åndelige overvejelser i relation til menneskelivet før, nu og i fremtiden. Livskundskab skal som fag bidrage til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og til at opfylde skolens vision om at skabe hele, livsduelige mennesker.
Med faget livskundskab ønsker vi at gøre eleverne bevidste om, at historien er levende, og at de er aktive medskabere af det samfund, de lever i. Faget skal
medvirke til at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Mål

– at give eleverne indblik i og forståelse for forskellige tankesæt og holdninger
samt filosofiske, etiske og moralske dilemmaer.
– at give eleverne et bredt kendskab til den historiske og kulturelle baggrund,
de er rundet af, så de er i stand til at forstå historiske og kulturelt betingede
årsager og sammenhænge.
– at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.
– at give eleverne en forståelse for andre landes kulturer og mangfoldigheden
på jorden.
– at bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen.
– at gøre eleverne bekendte med nutidige religioner og (sub-)kulturer.
– at styrke elevernes evne til at kunne udtrykke sig selvstændigt og kunne argumentere for egne holdninger ud fra et oplyst grundlag.
– at give eleverne erfaringer med at indgå i holdningsbaserede samtaler præget af respekt og interesse for andres synspunkter.

Timernes form og indhold

Det er et mål for timerne, at eleverne i videst omfang er aktivt deltagende og får mulighed for frit at debattere egne holdninger og meninger.
Vi ønsker at styrke sammenholdet mellem de tre klasser og elevernes kendskab til hinanden ved at lade dem arbejde sammen på kryds og tværs af klassetrin.
I hver lektion deltager minimum en lærer pr. klasse, hvoraf en er primær oplægsholder, og de andre har sat sig ind i emnet, så de kan bidrage konstruktivt
og komme med inputs til elevernes arbejde og samtaler.
Læreren kan anvende projektor til oplæg, men ellers er der ingen mobil, ingen tablets og ingen computere i timerne. Eleverne har et kladdehæfte og en blyant. Vi vil gerne skabe en atmosfære af nærvær, hvor vi ser hinanden i øjnene, når vi lytter, tænker og taler sammen.

Formen i øvrigt afhænger af de metoder, den enkelte lærer vælger. Det kan fx være:
 Fortælling
 Foredrag
 Gæstelærere
 Drama/Rollespil
 Oplæg med spørgsmål/diskussion i grupper eller i plenum

Toke, Lotte, Patrizia & Brit / august 2017